Om os
Vores motto er: ”Sammenhold skaber glæde”
Vi er ca. 36 aktive medlemmer fordelt på alle aldre, mænd som kvinder. Alle kan danse hos os, uanset om I kommer alene, som par, eller som barn/forældre – og man kan også tage sin ven eller veninde med.
Hver tirsdag mødes vi på Ullerup Bæk Skolen (tidligere Bredstrup-Pjedsted Fællesskole), hvor vores to dygtige instruktører, underviser på 3 forskellige niveauer, som er begyndere, let øvede (også kaldet hygge holdet) og øvede. Der er mulighed for at danse på det niveau, der passer til en selv, uanset om man lige er startet som danser, eller man har danset længe.
Begynderholdet er kun for begyndere, det har vi valgt, da det er vigtigt, at man som ny, får de grundliggende trin lært i ro og mag sammen med instruktøren, uden, at de lidt mere garvede dansere forstyrrer. Alle er velkommen til, at danse på de to efterfølgende hold, hvor der ikke tages særlige hensyn til, om man hører til niveauet eller ej. Alle tre hold får brugt både lattermuskler og bentøjet, – og vi danser til alle musikgenrer, fortrinsvis til countrymusik men også til det sidste nye fra radioen.
Vi er en forening, som lægger stor vægt på det sociale fællesskab, blandt andet med en månedlig hyggeaften, hvor medbragt kaffe og kage har stor prioritet i pausen kl. 20. Denne aften danses der blandet sværhedsgrad fra kl. 19-21, så der kan sagtens være en begynderdans til sidst og en øvet dans først – så det er værd, at blive hele aftenen. Det er altid hyggeligt.
Vi har stor opbakning fra vores dansere til diverse egne arrangementer gennem året, – og dem, der har lyst, følges ad til forskellige linedance arrangementer rundt om i landet, hvor vi alle steder bliver taget godt imod. Det sker også, at vi som klub bliver inviteret til, at lave opvisninger i lokalområdet.
Klubben fungerer som en forening med bestyrelse og en generalforsamling.
Har du lyst til, at høre mere om vores klub, er du velkommen til, at kontakte en af vores instruktører, – eller blot møde op på skolen en tirsdag aften i september, hvor sæsonen starter op.
Vi glæder os til, at tage godt imod dig.
Om linedance generelt
Vi hører tit spørgsmålet, om vi så danser på line, og hvor højt oppe vi er,
MEN
Sådan er det jo slet ikke.
For ca. 200 år siden havde den ensomme cowboy på prærien også lyst til at danse, men da det ikke var til at støve piger op blev det til singeldans – nemlig LINEDANCE.Det var området Texas og Oklahoma, der gjorde dansen til en tradition, og de mange forskellige folkeslag der immigrerede til USA har haft indflydelse på Linedancen. | |
Man står enkelt vis på linie og i flere rækker, så danser man samtidig, og samme enstydende grundtrin, til en dejlig Country melodi. Man kan slet ikke undgå at komme i godt humør når først man har prøvet det. |
ETIK PÅ DANSEGULVET
Etik på dansegulvet er bare almindelig sund fornuft, goodwill og samarbejde.
De bedste dansere er dem, som følger de sociale rammer for dansegulvet;
de er venlige og hensynsfulde og vil altid være velkomne alle steder.
Du må aldrig
|
Du skal altid
|
Aldrig tage mad, drikkevare, is, slik eller tændte cigaretter/cigar med på dansegulvet. | Altid lytte til DJ. Det er almindeligt for en DJ, at annoncere dansen og at ”tælle ind”. |
Aldrig tro at der er faste pladser på gulvet. Det vil gøre de andre dansere sure på dig. | Altid tage godt imod og hjælpe begyndere. Der skal kun nogle få ord til, for at få en ny ven. |
Aldrig gå imellem danserne for at krydse gulvet – gå udenom eller vendt. | Altid gå op foran, når dansen starter. Andre kan så starte nye rækker bagved dig. |
Aldrig stå stille på dansegulvet for at snakke – hvis musikken spiller – gå ud til siden. | Altid rokkere i rækkerne, når en ny dans starter. Så alle får mulighed for at stå i de forreste rækker. |
Aldrig begynde på en anden dans, medmindre der er masser af plads og du syntes, at det er acceptabelt. | Altid at lade det yderste af dansegulvet være frit til almindelig par-dans og give plads til dansere i udkanten af dansegulvet, og plads til andre kan gå i udkanten dansegulvet. |
Aldrig optage meget gulvplads – for at vise dig. Hvis gulvet er fyldt så tag små skridt og pas på kollisioner. | Altid følge danseretningen. The Line Of Dance (LOD) er mod uret. |
Aldrig stop op midt i dansen for at lære, det bliver du undervejs. Gå ud til siden for at lære. | Altid være venlig og undskylde, hvis du støder ind i nogen, også selvom, det måske ikke var din skyld. |
Aldrig lade dine fødder, knæ, arme eller albuer være farlige våben på dansegulvet. | Altid erstatte enhver drink, du er så uheldig at vælte. Husk at sige undskyld. |
Aldrig vise dig. Skøre variationer, hurtige drejninger, høje spark og hop vil bare gøre folk sure på dig. | Altid at vise din taknemlighed. Klapsalver liver op. Instruktører og DJ´s – de arbejder virkelig hårdt for dig. |
Til slut
Hold hovedet højt,
Smil og ha’ det sjovt.